onsdag den 24. september 2014

En uge tilbage

Så er der kun en uge til overdragelse og vi venter stadig spændt på at få rettet de sidste fejl og mangler. 
Der er nogle småting der irriterer lidt, men vi må se om vi får en løsning på dem eller vi må leve med det. 
Ellers ser det efterhånden fint ud - billeder følger i næste uge :-)
Ps. I dag er der kommet gardiner op - sorte lameller og rullegardiner fra Moogio

fredag den 12. september 2014

Næsten færdig

Så blev anlægsgartneren færdig med både belægning og have - dog bliver hækken først sat til november, så den kan stå i dvale indtil forår:

Håndværkerne er i fuld gang med at rette fejl og mangler og HTH er endelig i gang med at færdiggøre inventaret:

1. Oktober skulle vi gerne kunne flytte ind - det er lige om lidt!!! :-)

tirsdag den 2. september 2014

Terrasse

Anlægsgartneren har været flittig i dag og terrassen står næsten færdig - vi har valgt at bruge grå sten i 30x60 lagt i halv forbandt i både indkørsel og terrasse


mandag den 1. september 2014

Tæt på mål

I torsdags havde vi gennemgang for fejl og mangler og om en måned flytter vi ind - vildt!
Der mangler stadig nogle fuger og det halve af inventaret og en god gang rengøring, men ellers er vi tæt på mål. 
Billeder indefra:
Entre 
 Bryggers
Køkken
Alrum
Stue
Kontor
Walk in
Badeværelser
Værelse

I dag er anlægsgartneren, UH Anlæg, gået i gang udendørs med belægning, dræn og græsplæne:


/Anne 

fredag den 25. juli 2014

Billeder af loft


Dagens udflugt til byggegrunden gav lidt billeder af loftet - det er nu opsat i værelser og badeværelser:
Vi har valgt at der ikke skal fuges rundt i kanten - hvis vi bliver træt af det, kan vi altid fuge senere eller sætte en liste op:
På Magnus' værelse skifter taget hældning, og det giver en samling i loftet, synes egentlig det ser ok ud, men er spændt på at se samlingen i køkken alrum, hvor der også er et skift i hældning:

onsdag den 23. juli 2014

Zink mm

Så er vi tilbage fra ferie, og lidt er der sket siden sidst:
Alle vægge indvendig er nu påsat glasvæv og malet i råhvid :-)
Opsætning af Troldtekt lofter indvendig er påbegyndt (billeder følger senere)
Zink kant og tagrende opsat og stilladset fjernet - zink er lidt lysere end forventet, men det ser godt ud og skulle blive mørkere med vind og vejr:
Nærbillede af skifer sålbænk

I næste uge går de måske i gang med at beklæde carport, da beklædningen er leveret - ellers fortsættes der med opsætning af lofter og på et tidspunkt kommer der nok også pap på taget... ;-)

fredag den 27. juni 2014

Skalmur

I denne uge er der muret skalmur, og ifølge vores byggesagkyndige bliver det gjort pænt og nydeligt, og vi er indtil videre også godt tilfredse :-)




Billede ovenfra, hvor isolering kan ses:

 
Klinkerne er også færdiglagt indenfor, og her ses en færdig bruseniche:
 



 I den næste uges tid bliver der spartlet, sat glasvæv op og malet indvendig :)
/Anne